Kære medlemmer i Afdeling A.
Så er det ikke længe til, at sæson 2024 åbner.
Det betyder også, at vi skal til at forberede os på den kommende generalforsamling, som årligt afholdes på Islev Skole. Det sker i år søndag d. 24. marts 2024 kl. 10:00 – 13:00.
Som altid er der meget, der skal tages stilling til, så vi håber at se så mange som muligt, så vi ikke skal ud i flere møder for at få afklaret og godkendt de tiltag, forslag m.m., der er og kommer på dagsordenen i år.
Har man ikke mulighed for at deltage grundet ferie eller andet, opfordrer bestyrelsen på det kraftigste til at man anvender de to alternative muligheder, der tidligere er blevet vedtaget: brevstemme og stemme ved fuldmagt. Brevstemmer samt fuldmagt skal senest afleveres på dagen for generalforsamlingen.
Har man som medlem nogle ideer eller forslag, som man gerne vil have, at generalforsamlingen skal tage stilling til, bedes de være bestyrelsen i hænde ikke senere end mandag d. 19. februar 2024. Det kan ske via mail på bestyrelsen@afdelinga.dk eller i foreningens postkasse ved kontoret.
Lidt praktiske detaljer.
Kloakering, dræn og vand. Som flere nok har bemærket, så er kloakeringsprojektet og foreningernes vandprojekt stadig ikke afsluttet, og det skal vi heller ikke regne med sker lige foreløbigt. De tre bestyrelser har over en længere periode været i forhandlinger med både entreprenør samt rådgiver og senest også Naturstyrelsen. Vi vil meget gerne fortælle noget konkret, men det har og er endnu ikke muligt. Der er fortsat en del variabler, som skal afklares, inden vi kan komme med en endelig redegørelse og status, desværre. Der skal dog lige siges, at vores mål er, at projektet overholder de økonomiske rammer, som der er lagt op til ved indgåelse af diverse aftaler. Forhandlingerne er stadig i gang, men det tegner til, at der er lys for enden af tunnelen. Vandprojektet står fortsat stille, men også her forventer vi en snarlig afgørelse og en status, så vi også her kan få færdiggjort projektet. Foreningens område, veje, stier m.m. er lige i weekenden blevet besigtiget, og der er lavet en rapport, som vil blive forelagt rådgiver og Naturstyrelsen. Dette indebærer også de mange oversvømmede grunde m.m., vi desværre har i foreningerne pt.
Forsikring. Der er stadig mange, som ikke har gjort brug af vores kollektive forsikringstilbud på indbo og bygningskasko. Vi opfordrer alle til at få tjekket jeres forsikringer og sikre, at I er dækket over, og eventuelt få tilmeldt jer vores fælles forsikring, der både kan dække bedre og være billigere.
Ventelisten. Fristen for at betale er 28. februar. Alle, der ikke har betalt, vil blive fjernet. Listen åbner 1. april kl. 10:00, såfremt der er ledige pladser.
Havevandingen i sidste sæson blev grundet flere årsager noget forsinket; det vil vi rette op på i kommende sæson. Der var rigtig mange, der på trods af mere tid stadig ikke formåede at holde deres have i forhold til vores regler i foreningen. De vil modtage en opkrævning.
Åbning af vand. Der kan forventes en del flere frosts skader end de seneste år, da vi har haft nogle ret kolde perioder. Så det er vigtigt, at man er til stede ved åbningen af vand. Det koster 500 kr. + vandforbrug, samt den omkostning, der bliver opkrævet fra den VVS-firma, der er knyttet til dagen, hvis ikke man er til stede, og man er skyld i vandspild. Så spar de penge og bestyrelsens tid ved at være i haven, når vi åbner for vandet om lørdag d. 30. marts kl. 10:00.
Resten vil komme i bestyrelsens beretning, som kommer sammen med indkaldelsen til den kommende generalforsamling.
Vi ses til sæson 24.
Venlig hilsen Bestyrelsen, Afdeling A