Kære medlemmer af H/F Sommerhuskolonien Afdeling A,
Vi ønsker at informere jer om status og de økonomiske konsekvenser vedrørende de igangværende projekter i vores forening. Nedenfor følger en oversigt opdelt i to hovedområder: Kloak og dræn samt hovedvandledning og tilslutninger.
Kloak og dræn
Den 3. april 2024 deltog vi i det sidste møde med Naturstyrelsen, deres rådgiver og Kolonihaveforbundet. På mødet blev vi informeret om, at den seneste godkendte tidsplan sigtede mod færdiggørelse af projektet media 2024. At projekts budget holdt, der var styr på tingene og at man ikke forventede at overskide de 32 mio. kr + 8 mio. kr. som buffer og dermed holde sig inden for de forvente og oplyste projekt pris på 40 mio.
Så er det om lidt 1 april 2025 og vi er stadig ikke i mål og økonomien for det forskellige projekter er endnu ikke endeligt fastlagt, da de afsluttende opgørelser først foreligger ved projektets afslutning. Det forventes dog, at denne del vil medføre en kommende stigning i havelejen, hvis præcise størrelse endnu ikke er kendt.
Efter en forsinkelse på over 700 dage forventes det nu, at kloak- og drænprojektet afsluttes i begyndelsen af 2025. Der vil dog stadig være behov for at udbedre de skader og mangler, som havelejerne har rapporteret eller vil rapportere.
Naturstyrelsen har valgt at lade bygherrerådgiveren Envidan og entreprenøren vurdere de indkomne tilbagemeldinger, herunder beslutningen om, hvilke skader der skal udbedres eller følges op på. Denne tilgang har skabt bekymring vedrørende medlemmernes retssikkerhed i forhold til skader på privat ejendom. Bestyrelsen er uenig i denne beslutning og mener, at Naturstyrelsen risikerer at pådrage sig et erstatningsansvar, hvis medlemmerne lider tab som følge heraf.
Projektets økonomi er desværre blevet betydeligt overskredet. Hvor det oprindeligt blev anslået at koste maksimalt 40 mio. kr., forventes det nu at ende på mindst 55 mio. kr., hvilket svarer til en budgetoverskridelse på over 37,5 %.
Hovedvandledning og tilslutninger
Der er opstået uenigheder med entreprenøren vedrørende vandprojektet, herunder spørgsmål om forsinkelser og ekstrabetalinger. Indtil disse uoverensstemmelser er afklaret, fortsætter vi med det eksisterende vandsystem. Vi vil informere jer, så snart der foreligger ny information om projektets fremdrift og de økonomiske konsekvenser.
Økonomi
Foreningens samlede lån er pt 3.761.000 kr. med en årlig rente på 5,5 % over 23 år, vil den samlede månedlige ydelse være cirka 22.700 kr. Når dette beløb fordeles ligeligt mellem de 267 medlemmer, resulterer det i en månedlig omkostning på cirka 85 kr. pr. medlem., dette beløb vil blive indregnet i den samlede omkostning under vandprojekt og tilslutning. Det er mere for at informere om en ca. udgift på foreningens forpligtelser på det lån der indtil videre er optaget. Renter har også svinget en del mellem 2.5 og 6%, og denne beregning er lavet på en rente på 5.5 % siden optagelsen af lånet.
Kloak og dræn:
Lånebeløb: 55.000.000 kr.
Årlig rente: 2,52 %
Løbetid: 23 år
Antal medlemmer: 543
Kloak og dræn: Ca. 483,93 kr. pr. måned pr. medlem.
Vandprojekt + tilslutning
Lånebeløb: 8.040.000 kr.
Årlig rente: 5,5 %
Løbetid: 23 år
Antal medlemmer: 267
Vandprojekt: Ca. 192,50 kr. pr. måned pr. medlem.
Økonomiske konsekvenser for medlemmerne
Baseret på de foreløbige oplysninger og tidligere beregninger, rentesatser og en løbetid pt 23 år, estimeres den samlede månedlige omkostning pr. medlem for både kloak-, dræn- og vandprojekt og tilslutning at være cirka 676,43 kr. Dette beløb er en sammenlægning af: Kloak og dræn + Vandprojekt + tilslutning
Disse beløb er baseret på de nuværende oplysninger og kan ændre sig, når de endelige økonomiske opgørelser foreligger. Vi vil holde jer opdateret, så snart der er nye informationer. Men som det ser ud, kan medlemmer se ind i en årlig ekstra omkostning på omkring 8.500,00 kr. da der udover lejestigningen grundet projektet, ligeledes vil ske en lejestigning fra til foreningen i sammen ombærring grundet almindelig prisudvikling. Den samlede omkostning vil med en nuværende leje på eks. 6.200,00 kr. årligt være 14.700,00 kr. eller 1.225,00 kr. pr. måned. Selv om er en beregning uden alle faktorer, skal det anses som et estimat, dog er det et realistisk estimat ud fra de informationer vi ligger inden med pt. beløbet kan ende med at blive betydeligt mindre, såfremt vi får medhold i vores påstand om 0 renter på kloak og dræn, samt at Naturstyrelsen går med til en længere leje-aftale eller længere opsigelse, der medfører vi kan låne over en længere periode og derved vil den månedlige ydelse pr. medlem også blive reduceret betragteligt. Det kan også blive dyrere hvis det viser sig vi ikke har fået de rigtige tal.
Tilslutning skelbrønne
Ingen tilslutning til skelbrønnene, hverken spildevand eller målerbrønd før det er meldt ud fra bestyrelsen. Man kan godt påbegynde udgraving og rørarbejde på ens havelod, men der må IKKE tilsluttes. Alt arbejde skal kunne dokumentreres og skal godkendes.
Tak for jeres forståelse, tålmodighed, og udholdenhed
Vi forstår, at disse projekter medfører både praktiske og økonomiske udfordringer. Bestyrelsen arbejder tæt sammen med relevante parter for at sikre en så smidig proces som muligt og minimere generne for jer medlemmer.
Med venlig hilsen,
Formanden
H/F Sommerhuskolonien Afdeling A
Her kan du følge med i kloakering, vand og dræn projekt i foreningerne A, B og C.