SORTERING AF AFFALD
Her på siden kan du finde alt den info du har behov for, for at kunne sortere dit affald korrekt samt ikke kommer til at smide ting af oppe på skraldepladsen som ikke er med i vores bortskaffelses aftale med Rødovre kommune.
Hver gang du smider noget i det forkerte sted, eller som ikke er med i vores alles aftale med renovationsfirmaet, så skal foreningen ( dig og mig) betale udover det vi allerede betaler, eller hvad værre, vores pladsmand skal selv på genbrugsstationen og aflevere det, og det er ikke en del af hans opgaver.
AFFALDSPLASER
OBS: Gælder for alle enheder. Er de fyldt op og der ikke er plads, må man tage tingene med retur og vente til der er blevet tømt. Alle låg skal kunne lukkes helt. Det er ikke tilladt at stille ting ved siden eller uden for beholdere, områder, båse og containere.
- På fællespladsen finder du affaldspladsen med, små containere og en stor container samt nogle båse til storskrald og haveaffald.
- På Veststien findes skraldecontainere og en stor container, det der ikke kan afleveres der skal på forenings pladsens affaldsområde.
TØMNING
Restaffald – mandag og torsdag.
Madaffald – mandag og torsdag.
Pap – hver torsdag.
Glas – onsdag hver tredje uge.
Metal – onsdag hver tredje uge.
Papir – hver onsdag.
Plast – hver onsdag.
Haveaffald – Efter behov
Småt Brændbart – Efter behov.
OVERVÅGNING
Affaldspladsen er overvåget med video.
Det er for at sikre at sker der ulovlig eller ukorrekt deponering, kan de ansvarlige stilles til ansvar.
NEJ TAK AFFALD
LÆS og LÆR
Læs og lær denne liste samt vores generelle sorteringsregler som du finder her på siden. Det kan blive dyrt at begå fejl.
Listen med ting vi ikke har en aftale om at renovationen fra kommunen tager med kan du se her. Det er direkte forbudt at stille de ting på pladsen, opdages det, vil bestyrelsen kontakte dig og det vil ende med en bod for brud på affaldssorteringsreglerne. Boden ligger mellem 500 og 2.000 kr, og du har stadig ansvaret for at bortskaffe det på korrekt vis via offentlige genbrugspladser eller forbrændinger. Området er videoovervåget 24/7 og vil fra 2023 kunne tilgået af hele bestyreslen online 24/7 fra diverse enheder.
SKAL PÅ GENBRUGSSTATIONEN
- Bil og scooter batterier.
- Energisparepærer og lysstofrør.
- Insekt- og plantegifte.
- Kemikalierester Kviksølvtermometre.
- Maling og lak Olierester.
- Spraydåser og Trykflasker.
- Selvantændelige klude og væsker.
- Fyrværkeri og sprængstoffer.
- Isolering, byggematerialer og nedrivning, vinduer og ruder.
- Spejle, toiletter og håndvaske, og anden sanitet.
- Plastik Havemøbler, plastik regnvandsopsamler.
- PVC af nogen art, større end det kan være i plast.
- Sten, beton, fliser.
- Trærødder, store træstubbe og jord.
- Trykimprægneret træ i alle afskygninger.
- Indkøbsvogne og indkøbskurve.
DETTE SKAL AFLEVERES PÅ APOTEKET.
- Medicinrester og -emballage.
- Kanyler.
BRÆNDBART
Hvordan afleverer man BRÆNDBART?
Brændbart – eller småt brændbart er storskrald og skal lægges i metalcontainer mærket ”Småt brændbart” eller ”Forbrændingsegnet”. Småt brændbart kan også afleveres på din lokale genbrugsstationen.
Småt brændbart – også kaldet forbrændingsegnet affald, er typisk det storskrald, som er tilbage, når du har sorteret det genanvendelige storskrald fra. Meget affald af denne type kan, hvis man er opmærksom og omhyggelig, sorteres ud i andre typer affald, som kan genanvendes i stedet for at blive sendt til forbrænding.
Hvad er brændbart?
- Skumgummi
- Flamingo
- Snavset pap
- Afdækningspapir og – plast med malingrester
- Klude- Ringbind
- Tæpper
- Cykeldæk
- Kufferter og tasker
- Tagpap uden asbest
- Linoleum
RESTAFFALD
Hvordan afleverer man restaffald
Restaffaldet skal i beholderen som er mærket ”Rest” eller ”Restaffald”. Slå knude på posen, inden du smider den i beholderen, så bliver beholderen ikke unødigt beskidt, eller kommer til at lugte.
Restaffald er det affald, som er tilbage, når du har sorteret det genanvendelige affald fra. Det er typisk fedtet og snavset emballage fra madvarer eller hygiejneaffald.
Hvad er restaffald?
- Bleer, vatpinde og engangsklude
- Brugte mundbind
- Pizzabakker
- Snavset plast, papir og pap
- Husdyraffald
- Chips- og kaffeposer
- Gavepapir og servietter
- Flamingo
- Karklude og skuresvampe
- Snavset emballage
MADAFFALD
Hvordan bortskaffer jeg madaffald?
Madaffald skal i de grønne bioposer som passer til den lille spand til køkkenet. Du skal slå knude på posen, inden du lægger den ned i affaldsbeholderen til madaffald.
Madaffald er affald fra madlavningen og madvarer som er blevet for gamle. Det kan også være brugte kaffefiltre, teposer eller køkkenrulle med madrester.
HVAD ER madaffald?
- Alt mad, tilberedt og ikke tilberedt. Gælder også mad med mug
- Grøntsager og frugt, inkl. skræller, stilke, blade
- Brød og kager
- Kød, fisk, knogler og ben fx fra fjerkræ og spareribs
- Pasta og ris
- Æg og æggeskaller, nødder og nøddeskaller
- Nedfaldsfrugt
- Afskårne blomster og krydderurter
PAPIR
Hvordan afleveres papiraffald?
Papiraffaldet skal i beholderen til papir. Der må ikke smides pap og karton i beholderen, da det mindsker mulighederne for at genanvende papiret. Dette skyldes at fibrene i pap og karton er kortere end fibrene i rent papir.
Papir med fortrolige oplysninger bør makuleres, da vi ikke kan garantere fortrolighed i hele behandlingskæden.
Aviser og breve, papiraffald er rent papir fra reklamer, blade, aviser og kontorhold. Papiraffald må ikke indeholde madrester, malingrester eller lignende.
HVAD ER PAPIR?
- Aviser
- Magasiner
- Brochurer
- Kurverter med eller uden rude
- Blade
- Kontorpapir
- Tegnepapir
- Reklamer
- Poser i papir
PLAST
HVOR AFLEVERER JEG PLASTAFFALD?
Plastaffald skal i beholderen til plast og mad- og drikkekarton. I beholderen må du gerne blande blød og hård plast. På genbrugsstationerne kan man aflevere hård plast såsom havemøbler, bølgeplast og større plader.
Plastaffald er typisk brugt emballage, men kan også være plastgenstande, som ikke længere skal bruges. Brugt plast kan genanvendes og blive til nye produkter. Plastaffaldet må ikke indeholde mad og væske.
HVAD ER PLASTAFFALD?
- Plastikflasker uden pant
- Plastikbøtter, -dunke og -beholdere
- Plastikfolie og husholdningsfilm
- Indkøbsposer, frostposer og plastikposer (uden metalfilm)
- Bokse og bakker af hård plast
- Plastiklegetøj uden elektronik
- Tandbørster, hårbørster
GLAS
HVOR AFLEVERER JEG GLAS?
Glas skal i beholderen til glas. Vær opmærksom på om dit glasaffald er varmefast glas eller krystalglas. Disse typer må ikke blandes med almindeligt glas.
Det glas, som kan genanvendes, kommer fra flasker og emballageglas. Hele flasker kan genbruges og skår fra emballageglas og flasker kan smeltes om til nye emballageglas og flasker. Emballageglas skal være tømt og skrabet rent for mad- eller drikkevarer inden det smides ud.
HVAD ER GLAS?
- Vinflasker
- Syltetøjsglas
- Glas og glasflasker uden pant i alle farver
- Konservesglas
- Emballageglas
- Drikkeglas (ikke krystal)
- Vitaminglas
- Glasskår fra alle ovenstående
METAL - SMÅT
HVOR AFLEVERER JEG METAL?
Metalaffald kan afleveres i beholderne SMÅT METAL. Større metaldele, som ikke kan være i beholderne, kan stilles I BÅSEN – STOR METAL.
Metalaffald er alt som primært består af jern og metal, og som ikke indeholder elektronik eller farligt affald. Metalaffaldet må ikke indeholde mad, og konservesdåser skal være tomme.
HVAD ER METAL?
- Øl- og sodavandsdåser uden pant
- Foliebakker fx leverpostejs emballage
- Dåser fx tun og makrel
- Gryder, pander og bestik
- Værkstøj, fx hammer eller sav
- Søm og skruer
- Kapsler og låg
- Stanniol
- Fyrfadslysholder
ELEKTRONIK - SMÅT
HVOR AFLEVERER JEG SMÅT ELEKTRONIK?
Småt elektronik afleveres i beholderen mærket ”SMÅT Elektronik”.
Småt elektronik er alt der ikke er større end 40×30 cm.
HVAD ER SMÅT ELEKTRONIK?
- Harddiske
- Tastaturer
- Kaffemaskiner
- Musikanlæg
- Brødristere o.l.
- Barbermaskiner, shavere
- Føntørrer, glattejern o.l.
- Kabler og ledninger
- Mobiltelefoner
PAP
HVOR AFLEVERER JEG PAP?
Papaffald skal i beholderen til pap. Løst pap, som ikke kan være i beholderen, skal foldes, gøres fladt, skæres til, eller tages med retur. Husk at tage plast og flamingoindlæg ud af papkasserne, inden de smides ud. Pap skal være rent og tørt for at kunne genanvendes.
HVAD ER PAP?
- Papkasser
- Papæsker
- Papstykker
- Karton
- Bølgepap
- Papemballage
- Paprør (køkkenrulle og toiletpapir)
- Æggebakker
HAVEAFFALD
HVOR AFLEVERER JEG HAVEAFFALD?
I sække, i bundter, I container. Haveaffald indsamles i perioden marts til november, men du kan hele året aflevere det på genbrugsstationen.
MAX 1 METER LANGE, BUNDTER OG GRENE, INGEN STORE TRÆSTRUBBE! Er der fyldt op, må man tage det med retur og vente til der er plads.
Man fylder op bagfra og så langt op man kan. Hvis du smider det lige ved indgangen, så kan andre ikke komme af med deres.
HVAD ER HAVEAFFALD?
- Blade
- Grene
- Afklippede blomster
- Ukrudt uden jord
- Græsafklip
- Hækafklip
- Nedfaldsfrugt
STORSKRALD
OBS: STORSKRALD kan afleveres på pladsen, der er blevet indrettet 3 båse til de forskellige ting.
- Hårde Hvidevarer (det siger hvis sig selv.)
- Stort metal/Jern (alt metal der ikke indeholder elektronik)
- Stort Elektronik (f.eks. havemaskiner, TV mm.)
Sorter dit storskrald
Når du sorterer dit storskrald kan det blive genanvendt, ligesom det øvrige husholdningsaffald du smider i dine beholdere. Det er derfor vigtigt, at du husker at sortere det og stille det frem i sorterede bunker. Ting der er sat sammen og kan skilles ad, skal skilles og stilles frem hver for sig.
Vi henter storskrald i flere forskellige biler. På den måde holder vi de forskellige typer affald adskilt, så det kan blive genanvendt.
Ikke alt hører med i storskrald
Marmor og sanitet som toiletter og håndvaske er ikke med i storskraldsordningen. Det samme gælder for byggeaffald som mursten, beton, imprægneret- og malet træ.Disse affaldstyper skal du selv aflevere på genbrugsstationen.
HVAD ER STOR JERN?
- Cykler
- Tørrestativer
- Radiatorer (tomme)
- Metalstel (under 1 x 2 m)
- Metalrør eller -skinner (under 2 m)
- Trillebør
HVAD ER HVIDEVARER?
- Køleskab
- Fryser
- Komfur
- Ovn
- Opvaskemaskine
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Mikroovne
HVAD ER STOR ELEKTRONIK?
- Alt større end 40×30 cm
- Monitorer og Fjernsyn
- Plæneklippere
- Elektrisk legetøj
- Vandvarmere
- Gasovne
- El-scooter
- Havemaskiner