Detaljer
Højdestien 44 – charmerende ældre kolonihave med hyggelig have og masser af potentiale
Højdestien 44 er en ældre og hyggelig kolonihave med en skøn, grøn have og en afslappet stemning. Huset er oprindeligt opført omkring 1970 og har gennem årene dannet rammen om mange gode stunder.
Indenfor finder du et funktionelt køkken, en hyggelig stue og et lille værelse. Derudover er der en tilbygning med toilet/bad, et ekstra rum samt værksted, der giver plads til opbevaring, kreative projekter eller hobby.
Udendørs byder kolonihaven på en stor og solrig grund med en dejlig græsplæne, flisearealer omkring huset og en hyggelig terrasse, hvor sommerens måltider kan nydes i både sol og skygge. Haven er praktisk anlagt og nem at holde, med et æbletræ samt forskellige blomster og frugtbuske, der er plantet gennem årene og bidrager til den særlige kolonihavestemning.
Huset fremstår pænt og indbydende, men det er en ældre ejendom, og den kommende ejer må forvente, at der er en række vedligeholdelsesopgaver og forbedringer, der skal tages hånd om. Til gengæld er der gode muligheder for at sætte sit eget præg og skabe et skønt fristed efter egne ønsker.
Der følger en del inventar med i handlen, så den nye ejer ikke overtager et tomt hus, men kan komme godt i gang med at nyde kolonihavelivet fra første dag.
En kolonihave med charme, sjæl og et stort potentiale – perfekt til dig, der drømmer om et grønt åndehul og ikke er bange for at lægge lidt kærlighed og arbejde i dit eget lille sommerparadis.
Åbent hus:
Torsdag d. 25/6 kl. 16:00–18:00
Søndag d. 28/6 kl. 11:00–12:00
Man er velkommen til at gå ind i haven og tage et kig, også når der ikke er nogen i haven.
Løsøre: Medfølger efter aftale (ingen værdi fastsat i vurderingen)
Vurdering: 148.321,79 kr.
Foreningsmæssig værdi ca 12.155,13 kr.
Forsikringer / brand: 679 kr.
Yderligere takster og forpligtelser:
https://afdelinga.dk/oekonomi-ved-huskoeb/









